Pressemeddelelse

En pressemeddelelse er en skrivelse, der er udarbejdet af virksomheden selv til et eller flere medier med henblik på, at disse vil bringe nyheden. Hvis de medier, der modtager en pressemeddelelse, finder meddelelsen i orden, som den foreligger, er det muligt, at de vil indrykke den uredigeret. Man kan således opnå en del publicity, der er udformet efter virksomhedens ønsker.

En pressemeddelelse skal være en frisk nyhed og derfor vil jeg ikke vise gamle eksempler her. I stedet vil jeg vise den seneste pressemeddelelse, som jeg har lavet. Den er fra den 18. januar 2019 omhandlende Morsø Skakklub. Mere end 80% af hvad jeg havde skrevet i pressemeddelelsen kom med i avisartiklerne. Den ene avis brugte desuden det billede, som jeg havde medsendt. Udover de trykte aviser, så blev nyheden også bragt på deres hjemmesider og Facebook sider.